Generelt om skægagamer

Latinsk navn: Pogona vitticeps 

Skægagamer går også under det engelske navn Bearded Dragons, hvilket har givet ophav til deres populære kaldenavn: drager.

Hvorfor hedder de “skægagamer”?

Navnet kommer fra det piggede halstykke under deres hage – det såkaldte "skæg" – som de kan puste op og mørkne, når de:

• føler sig truet eller forskrækket
• er stressede
• forsøger at vise dominans (især hanner)

I nogle tilfælde bliver skægget kulsort. Det er også almindeligt at se dem strække skægget, ligesom når man selv strækker sig.

Oprindelse og naturligt habitat

Skægagamer stammer fra Australien, hvor de lever i:

• semi-ørken
• tørre steppeområder
• åbne skovområder

De er aktive i dagtimerne og bruger meget tid på at solbade. Det gør dem velegnede som terrariedyr, fordi de:

• er vågne og aktive om dagen
• sover om natten
• har et naturligt behov for sol/UVB og varme i dagtimerne

Størrelse

Skægagamer bliver i gennemsnit 45–55 cm lange fra snude til halespids.
Størrelsen afhænger af:

• genetik
• pasningsforhold
• ernæring og sundhed

Levetid

Levetiden ligger typisk mellem 10 og 15 år.
Det er derfor vigtigt at overveje anskaffelsen nøje – en skægagame er et langtidsansvar og ikke et kæledyr, man kun har i få år.

Social adfærd – de skal holdes alene

Skægagamer er solitære dyr og skal holdes alene. De trives bedst uden selskab af artsfæller.

De bør ikke gå sammen, da det medfører risiko for:

• dominansadfærd
• stress
• skader, bid og sammenstød
• konkurrence om mad og varmeplads
• uønsket parring, hvilket især kan skade hunner

Selv hunner, der i enkelte tilfælde kan tolerere hinanden, får intet positivt ud af at dele terrarie. Det er en menneskelig forestilling – ikke et behov hos dyrene.

Derfor skal hver skægagame have sit eget terrarie.
Særligt hanner må aldrig gå sammen.