Morph/Genetik
Der findes 9 forskellige anderkendte morphs hos skægagamer. Jeg vil her komme ind på hver enkel i forhold til, hvordan du genkender dem og hvad de genetisk gør.
Der findes 3 typer af gener/fænotyper, når vi snakker morphs: dominant, co-dominant og ressesiv.
Et gen/fænotype (fænotype bestemmer hvordan det visuelle udtryk er) består af to alleler, hvilket er vigtigt at vide for at forstå, hvordan man sandsynligheds bestemmer et kulds udfald af morphs. Én allel fra mor og én fra far.
Hvis den ene allel er dominant og den anden er ressesiv, vil ungen være visuel synlig for det dominerende gen og kun bærer af det ressesive gen. Når en skægagame kun er bærer af et gen, kaldes det het efterfulgt af hvilken morph den bærer.
Eksempel: far er alm (AA) og mor er zero(zz) . Dette vil give en (Az) visuel alm skægagame, som bærer på zero genet - kaldet het zero.
Hvis begge alleler er ressesive, vil ungen blive visuel synlig for genet.
Eksempel: far er alm, het zero (Az) og mor er alm, het zero (Az) dette vil give både alm (AA), het zero (Az), og zero (zz). Grunden til det blandede udfald er, at de 4 alleler (2 fra far og 2 fra mor) bliver kombineret forskelligt i par vis.
- Dominant: Beskrives med et stort bogstav og bliver visuelt synligt, ligegyldigt om der er én allel eller 2 af den.
- Co-dominant: Beskrives med stort og lille bogstav. Blander sig med andre dominerende alleler.
- Ressesiv: Beskrives med lille bogstav og bliver kun visuelt synligt, hvis begge alleler er ens.
- OBS visse ressesive gener må ikke sættes sammen, grundet store risici for fatale genfejl.
Zero + Zero og Witblits + Witblits.
Dette skyldes en overdimensionering af ressesive gener, da der pludselig kan ske en sammensætning af 4 alleler i ét gen. Derfor anbefales het + het, eller evt het + visuel (denne parring må kun foregå, hvis man kender til de genetiske sammensætninger 2-3 generationer tilbage. Hvis der ikke er lavet en het + visuel tidligere i linjen, er dette acceptabelt at gøre. Hvis der har været denne kombination, anbefales det IKKE.
Hypo / hypomalistic (hh)
Venstre - Hypo / Højre - Alm
Hypomalistic, også kaldet hypo, er en morph, hvor det mørke pigment trækkes ud. Dette resulterer i gennemsigtige negle og et langt lysere udtryk i farverne.

Almindelig (AA)
Den almindelige morph ses i flere varianter af farver, men fælles er at de alle har mørke negle, en synlig iris i øjnene, mørkere på skulderbladet og med det klassiske mønster ned af ryg og hale.

Witblit (ww)
Det er en morph som fjerner alt mønster på ryg og hale. Selve farven kan variere fra lys beige og til orange. De ellers normale mørke skulderblade er hos witblits samme farve som resten af kroppen.

Trans / Translucent (tt)
Translucent morph kan genkendes ved, at det lyse pigment trækkes ud. Dette giver et blåligt skær på maven, på især unger, fordi skællene bliver en smule gennemsigtige, når det lyse trækkes ud. I 95% af tilfældene har de sorte øjne, som gør at iris ikke kan ses.

Leatherback (LL eller co-dominant Ll)
Venstre - leatherback / Højre - alm
Denne morph kan genkendes ved sine synligt reducerede skæl. Ved berøring føles den mere glat, hvor den almindelige er mere ru og nubret.

Zero (zz)
Zero er en mønsterløs og farveløs morph. Farven svinger imellem hvid, lysegrå og mørkegrå, alt efter om der er andre visuelle morph i den.

Dunner (DD)
Dunner er en morph som påvirker skællene. De er meget asymmetriske og stritter i alle retning. Der ses ofte 'Dunner pletter' på ryggen, som er mere markeret og højtstående runde skæl.
