Almindelig sygdomme hos skægagamer

Sygdomme og helbred hos skægagamer

Oversigt over almindelige problemer: årsag → symptomer → hvad gør du nu. Ved tvivl: kontakt en reptilkyndig dyrlæge.

1. Metabolisk knoglesygdom (MBD)

Årsag: Mangel på UVB-lys, forkert fodring eller utilstrækkelig calcium/D3.

  • Symptomer: Bløde/deforme knogler (kæbe/ben), rystelser, svage lemmer, nedsat appetit.

Hvad gør du: Akut dyrlæge. Tjek UVB (rørtype, alder & placering), optimer kost og giv kalk/D3 3–4×/uge.

2. Parasitter (indvoldsorm, coccidier m.m.)

Årsag: Naturlig mikroflora kan vokse ukontrolleret ved stress, dårlig hygiejne, sygdom eller smitte.

  • Symptomer: Diarré, vægttab, oppustethed, sløvhed, nedsat appetit, ændret lugt/konsistens af afføring.

Hvad gør du: Indlever frisk afføringsprøve til reptildyrlæge; medicin ved behov. Skærp hygiejne og forhold.

3. Forstoppelse (impaktion)

Årsag: Lav væske, forkert kost (meget tørt/protein), eller indtagelse af bundlag (sand/flis).

  • Symptomer: Hævet mave, manglende afføring, ubehag, appetitløshed.

Hvad gør du: Kort lunkent bad og blid mavemassage nedad. Ingen bedring inden 24 t. → dyrlæge.

4. Hamskifteproblemer (retentionsham)

Årsag: Lav luftfugtighed, dehydrering eller stress.

  • Symptomer: Ham, der sidder fast (tæer, hale, øjne/næse), risiko for afklemning.

Hvad gør du: Undgå bad som rutine. Korrigér UVB/temperaturer, brug forsigtigt fugtige omslag. Fjern aldrig ham med magt.

5. Luftvejsinfektioner

Årsag: For lav varme, høj luftfugtighed eller dårlig ventilation.

  • Symptomer: Hvæsende/åben mund vejrtrækning, nasal slim, træthed.

Hvad gør du: Hurtig dyrlæge. Ret temperaturzoner og ventilation; hold fugt lav.

6. Æg-binding (hos hunner)

Årsag: Hunner kan lægge ufrugtede æg; tilbageholdte æg kan være livstruende.

  • Symptomer: Oppustet mave, rastløs gravning, ingen afføring, sløvhed.

Hvad gør du: Akut dyrlæge. Ofte hormonbehandling/operation. Giv ro og korrekt varme/UVB.

7. Stress

Årsag: Overhåndtering, små terrarier, forkert lys/varme, nye omgivelser, dyr i nærheden.

  • Symptomer: Sort skæg, rastløshed, appetitnedgang, farveskift, unormal adfærd.

Hvad gør du: Gennemgå setup; fjern stressorer. Giv ro og undgå håndtering en periode.

8. Mundbetændelse (stomatitis)

Årsag: Skader i mund, dårlig hygiejne, svækket immunforsvar.

  • Symptomer: Rødme/hævelse, pus, mørke belægninger, smerte, nedsat appetit.

Hvad gør du: Dyrlæge for rensning og evt. antibiotika. Optimer hygiejne.

9. Dehydrering

Årsag: For lavt væskeindtag, især ved høje temp. og lav luftfugtighed.

  • Symptomer: Sløvhed, tør/fast afføring, nedsat hudelasticitet.

Hvad gør du: Tilbyd vand med pipette 2–3×/uge, giv vandholdigt grønt og sikre korrekte temperaturer.

10. Termiske forbrændinger

Årsag: Direkte kontakt med varmeelement/spot eller for kort afstand.

  • Symptomer: Rødme, blærer, sorte sårskorper, smertereaktion.

Hvad gør du: Sluk varmekilde midlertidigt (UVB forbliver tændt), afkøl forsigtigt (ikke koldt vand), dyrlæge straks. Brug beskyttelsesgitter og korrekt afstand fremover.

11. Øjen- og hudinfektioner

Årsag: Fremmedlegemer, lave hygiejnestandarder, mikrotraumer, forkert fugtniveau.

  • Symptomer: Hævede/tilklistrede øjne, udflåd, skællet/rød hud, sår der ikke heler.

Hvad gør du: Skyl øjne med sterilt saltvand som førstehjælp og søg dyrlæge. For hud: forbedr hygiejne, undgå bad som rutine, dyrlæge ved infektionstegn.

12. Tå-/halenekrose pga. ham

Årsag: Fastsiddende ham strammer og afklemmer blodtilførsel.

  • Symptomer: Mørke/kolde spidser, vævsdød, tab af tå/halespids.

Hvad gør du: Fjern ikke ham med magt. Blide, fugtige omslag og optimeret miljø. Dyrlæge ved misfarvning/smerte.

13. Fedme & fedtlever

Årsag: For meget energi (mange fede larver), for lidt aktivitet, lav UVB/temperatur (nedsat stofskifte).

  • Symptomer: Fedtpuder ved halerod/underarme, sløvhed, dårlig kondition; fedtlever kan give nedsat appetit og sygdomsfølsomhed.

Hvad gør du: Justér kost (voksne: 80% grønt/20% insekter), skær ned på fede larver, øg aktivering, korrekt UVB/varme. Dyrlæge ved mistanke om leverpåvirkning.

14. Cloakaprolaps

Årsag: Forstoppelse, æg-binding, parasitter eller svækkelse kan føre til prolaps.

  • Symptomer: Væv, der hænger ud af kloakken, smerte/ubehag.

Hvad gør du: Hold væv fugtigt med steril saltvandskompres – akut dyrlæge. Revider underliggende årsag.

15. Urinsyregigt (gout)

Årsag: Ophobning af urinsyrekrystaller pga. nyrer/overfodring af protein/dehydrering.

  • Symptomer: Hævede, ømme led, hvidlige aflejringer; nedsat lyst til at bevæge sig.

Hvad gør du: Dyrlæge for diagnose og plan. Sikr korrekt væske, reducer protein (insekter), optimer miljø.

Røde flag – søg dyrlæge hurtigt

  • Vedvarende appetitstop > 3–5 dage hos unge / > 7–10 dage hos voksne
  • Åben mund vejrtrækning, hvæsen, blålig farve, kollaps
  • Synlige skader/forbrændinger, prolaps eller mistanke om æg-binding
  • Kraftig diarré/vægttab, blod i afføring
  • Udbredt hævelse, tydelig smertereaktion

Find en reptilkyndig dyrlæge og medbring relevante oplysninger (temperaturer, UVB-rørets alder, fodring, afføringsprøve).

Forebyggelse: tjekliste

  • Korrekt UVB (T5 anbefales) over 2/3 af terrariets længde; skift rør hver 12. måned
  • Temperaturzoner: 40 °C varmepunkt • 32–35 °C midtzone • 25–27 °C kølig zone
  • Foder: Unger 80/20 (insekter/grønt) • Voksne 20/80; varier både insekter og grønt
  • Kalk 3–4×/uge og multivitamin efter plan
  • God hygiejne: spotrengøring, sikre bundlag (undgå flis; sand kun til voksne)
  • Ingen vandskål: tilbyd vand 2–3×/uge med pipette for at holde fugt nede
  • Skån for stress: korrekt indretning, rolig håndtering, god akklimatisering

Bemærk: Information her erstatter ikke professionel vurdering. Ved mistanke om sygdom – kontakt altid reptilkyndig dyrlæge.